Click here to try it FREE

Natur4alle

Lav din egen foderautomat

Om vinteren kan det være svært for fuglene at finde mad. Du kan hjælpe dem ved at lave din egen FODERAUTOMAT. Den mest enkle består af en urtepotte, der er vendt på hovedet og klodset op på to pinde over den skål, den er anbragt i. Når det er nødvendigt at fylde på, kan man gøre det gennem hullet i urtepottens bund - så enkelt er det!  Fuglefoderblandinger kan købes i supermarkeder eller du har måske haft et par solsikker i haven i sommer? - så gem frøene og giv dem til fuglene netop nu. Husk at det bliver sjovere, hvis du ved, hvad fuglene hedder. Lån en bog på biblioteket eller slå dem op på internettet, bl.a. påsiden http://obsnatur.dk/index.php?content_id=206

Sidste vinter lancerede OBSnatur og Dansk Ornitologisk Forening "Den store Vinterfugletælling" – og her i januar 2010 gentager de succesen. Alle kan være med til at fortælle om havens, parkens eller altanens fugle. Oplysninger tastes ind på http://www.obsnatur.dk/ hvor man løbende kan følge med i, hvilke fugle, der bliver set og hvor. God fornøjelse og god januar.

Vidste du det om skrubtudsen?

  • Skruptudsen kan hoppe 6 x sin egen længde! Det svarer til at du skulle hoppe 9 m i længdespring!
  • Skruptudsens unger hedder haletudser
  • Skruptudsens hud er giftig, det er haletudserne også 
  • Skruptudsen er lynhurtig når den fanger fluer og myg med sin lange tunge
  • Skruptudsen går i vinterhi, dvs. at den graver sig ned for at sove.  Så vågner den igen til foråret
  • Det er en gammel skrøne at en skruptudse bliver til en prins, hvis man kysser den, eller hvad....
    •

    Vidste du det om pindsvin?

  • Pindsvinemor hedder "so" og ungerne kaldes kærligt for "stiklinger"
  • En nyfødt pindsvin har 100 pigge, en voksen har 5-7.000 pigge. Piggene skiftes ud hvert 1-1½ år.
  • Pindsvinen kan løbe med 7 kr./timen, det svarer til, at du går raskt til.
  • Pindsvinet er natdyr, det kan spise 50 snegle på en nat!
  • Man må ALDRIG give pindsvin mælk, det kan de ikke tåle. Giv dem vand,kattetørfoder, solsikkekerner eller advokado i stedet.
  • Pindsvin sover hele vinteren, den går i hi,  i en bladbunke eller lignende.

    • Mariehønen med i ny naturkanon

    7-plettet mariehøne, i daglig tale blot mariehøne, er et af de første insekter der dukker frem fra overvintring om foråret. Først ernærer den sig af pollen og nektar, men så snart der dukker bladlus op er det dens foretrukne føde. En mariehøne spiser mere end 5000 bladlus i løbet af sit liv. Vi ser den i haver, på enge, i skovbryn og hegn. Mariehøns i parring er et almindeligt syn i maj og juni. De overvintrer i store klumper, det samme sted år efter år.
    Mariehønen er med i den nye naturkanon, som kan downloades her http://www.skovognatur.dk/Ud/Naturkanon/

    Vidste du det om svaner?

  • Der findes 3 slags svaner i Danmark; Knobsvanen (billedet), Sangsvanen og Pibesvanen
  • Knobsvanen er Danmarks nationalfugl. I en TV-udsendelse for år tilbage blev der udskrevet en konkurrence, hvor danskerne fik lov til at stemme om det.
  • De knobsvaner, som overvintrer i Danmark fælder deres svingfjer, hvilket betyder, at de ikke kan flyve i 6-7 uger.
  • Knobsvanen holder til ved lavtvandede kyster og i fjorde. Tidligere så man dem også yngle i søer, men  her er forekomsten af næringssalte nu så høj, at det ødelægger fødegrundlaget.
  • Knobsvanen kan blive op til 155 cm lang og have et vingefang på 240 cm.
  • Den mest berømte svane er "Den grimme ælling"

    • Vidste du det om Egern?

  • Egernet bor i skoven. Det bygger rede i træerne eller det flytter ind i hule træer og endda i fuglekasser
  • Egernet får unger flere gange om året, ungerne er på størrelse med en reje,når de bliver født. Ungerne drikker mælk ved moderen.
  • Egernet bruger sin store buskede hale til at styre med, når den springer fra træ til træ
  • ... men den bruger den også som paraply når det regner!
  • Egernet kan godt spise æg og fugleunger, men dens foretrukne føde er frø fra kogler.
    •

    HYBEN blomster til pandekager!

    I august måned kan man overalt i landet langs vejene finde buske med Hyben-blomster. Pluk hybenblomsterne og tør bladene ved at lægge dem på et stykke køkkenrulle et tørt sted. Når bladene er tørre, kan man smuldre dem og blande dem i sukker, så har man den fineste smag til pandekager! Skal det være helt rigtigt, skal pandekagerne laves over bål. Det er nu hvor det bliver tidligere mørkt, at man rigtigt kan nyde et hyggeligt havebål. Hvis det med sukker og pandekager lyder alt for besværligt kan de tørrede hybenblade også bruges til the. Det siges at være godt mod gigt (prøv det og døm selv!)

    Vidste du det om bæveren?

  • Bæveren er Europas største gnaver. en gnaver har rodåbne tænder, som vokser i takt med, at de slides.
  • En voksen bæver bliver mellem 95-135 cm. lang og vejer 15-35 kg.
  • Bæveren er nataktiv og den lever kun af planter.
  • Bæveren var uddød i Danmark i ca. 1.000 år. Men i 1999 genindførte man bævere i den danske natur ved Klosterheden i Jylland. Man regner med at bestanden nu er oppe på ca. 80-90 individer.
  • Bæveren bygger hytte eller graver hule ved ferskvand. For at beskytte sig mod rovdyr er indgangen altid under vand. Hvius vandstanden bliver for lav, byggere bæveren dæmninger.
  • Bæveren slår med halen i vandet, hvis den skal advare andre bævere mod farer.
  • Hos bl.a. AUQA i Silkeborg kan du se rigtige bævere (i fangenskab) og lære mere om deres levevis.

    • Vidste du det om haren?

  • Haren kan løbe 80 km i timen på korte stræk og 50 km i timen over en km.
  • Haren her i Syddanmark gråbrun, i Grønland er den hvid. Kan du regne ud hvorfor?
  • Man kan kende en hare fra en vildkanin ved at den har længere ben og længere øren. Ørerne hos haren er desuden sorte på spidsen.
  • Haren er gnaver, dvs. den har rodåbne tænder, som vokser i takt med at de bliver slidte.
  • Den lever i tilknytning til åbne arealer og lever af planter.
  • Haren får unger 3-4 gange om året fra februar til september. Ungerne, som har pels og kan se fra fødslen, får mælk ved moderen i ca. 1 mdr., men kan spise græs, når de er få dage gamle.
  • Ræve, biler og mennesker er harens værste fjender.
  • Hvis du går en tur i naturen, kan du nemt kende harens fodspor. På hjemmesiden http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=124#fakta kan du se hvordan de ser ud.
    •

    Vidste du det om blæksprutten?

  • Blæksprutten er et bløddyr, dvs. den har ingen knogler eller hvirveler
  • Blæksprutten lever i havet fra Portugal til Danmark i 2-200 m dybde.
  • Der findes blæksprutter med 8 og 10 arme.
  • Blæksprutten har sugekopper på armene, så den lettere kan holde fast på byttedyr, som hovedsaligt er muslinger og krabber. Byttet lammes med spyt fra giftkirtler.
  • Blæksprutten forsvarer sig mod fjender dels ved at skifte fare efter havbunden og dels ved at "spytte" en uklar væske ud i vandet, så fjenden ikke kan forfælge den under flugt.
  • Blæksprutten spiser med et papegøjeagtigt næb.
  • Blæksprutten ligger mellem 100.000-400.000 æg i klippesprækker.
  • På http://www.fimus.dk/ under filmkilp, kan du se en 8-armet blæksprutte blive fodret med krabber i et syltetøjsglas.

    • Vidste du det om dådyr?

  • Dådyret kan omsommeren kendes på sine hvide prikker på ryggen. På  ryggen og ned over halen er der en sort stribe. Spejlet, som er det stykke af bagenden, der omgiver halen, er hvidt med en sort kant omkring.
  • Der er kun hannen, som får gevir
  • Dådyret spiser græs, nødder, blade og frugt, den finder i skoven og på marker.
  • Dåens unge hedder en kalv, der fødes kun en kalv om året.
  • Dådyr har levet i Danmark siden 1200-tallet
  • Det mest kendte dådyr hedder BAMBI
    •

    Vidste du det om tårnfalken?

  • Tårnfalken er 32-35 cm, med et vingefang på 71-80 cm
  • Tårnfalken elsker mus, den spiser 3-4 mus om dagen
  • Tårnfalken bygger ikke selv rede, men bruger hule træer, redekasser, gamle kragereder o.l.
  • De fleste tårnfalke er trækfugle i Danmark, det betyder at de flyver sydpå om vinteren, men nogle bliver i Danmark om vinteren.
  • Tårnfalken er i familie med vandrefalken, som er Verdens hurtigste fugl. Den kan flyve 180 km/timen når den dykker efter mad.
  • På Skov- og naturstyrelsens hjemmeside kan du finde link til et web-kamera, som følger tårnfalken, når den har æg og unger ca. i april-maj-juni http://www.skovognatur.dk/Ud/Beskrivelser/Hovedstaden/Vestamager/Naturcenter/Taarnfalk.htm

    •  

    Vidste du det om myren?

  • Myren er meget stærk - den kan bære 40 gange sin egen vægt. Det svarer til, at du kan bære 1 bil!
  • Skovmyrer elsker honningdug, som de får ved at "malke" bladlus 
  • Rød skovmyre kan bygge en tue, som er 2 m høj og 5 m i omkreds
  • Hos myrerne er det kun dronningen, som lægger æg, til gengæld bliver hun ved hele sommeren. De andre myrer er arbejdere. 
  • Dronninger får vinger, når hun skal ud for at parre sig, så hun kan lægge æg. Når hun har fundet et godt sted at grave hule, tager hun vingerne af.
    •

    Vidste du det om "sort sol"?

    I gamle dage troede man, at stærene overvintrede på bunden af søerne. Det skyldtes at stærene om efteråret "pludseligt" forsvandt, når frosten kom og at de lige så "pludseligt" dukkede op igen om foråret.

    I dag ved man at stærene samles i marsken i kæmpestore flokke om foråret og igen om efteråret,  på vej til og fra træk. Dette fænomen har man fundet på at kalde for "SORT SOL" fordi de mange fugle næsten "skygger" for solen. Det er en fantastisk naturoplevelse!

    Det er her i marts, man kan opleve "sort sol" så hold evt. øje med avisen eller besøg Skov- og naturstyrelsens hjemmeside for at finde ud af, hvor det foregår. http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Fugle/Staere/Staeren/Sort+sol/

     

    Ud i naturen på ski?

    Endelig kom is-vinteren til Danmark.
    Har du været ude at kælke, stå på skøjter eller løbe langrend? Man behøver nemlig ikke at bruge en formue på skiferie, når sneen ligger lige udenfor døren. Hold øje med, hvor man kan låne/leje langrendsski og støvler og se at komme afsted! Det er en HERLIG måde at møde naturen i sin smukkeste vinterpels. Skov- og Naturstyrelsen laver løjper i mange skove, læs hvor på hjemmesiden:
    http://www.skovognatur.dk/Ud/Aktiv/Langrend/Langrend.htm

    Kastaniedyr netop nu!

    Så er det lige nu at kastanjerne skal hentes ude i naturen og laves om til de dejligste kastanjedyr. Alt hvad du skal bruge er kastanjer, tændstikker (gerne uden svovl) og evt. en strikkepind. Prik huller i kastanjerne med strikkepinden, hvis ikke du kan stikke tændstikkerne direkte i. Vil du være helt sikker på, at de holder, kan du lime tændstikkerne fast i hullerne.
    Husk, at vindueskarmen gerne må være fyldt af kastaniedyr hele oktober!