 |
 |
|
 |
 |
Her kan du skrive en hilsen eller stille spørgsmål om Gud og tro.
OBS! Skriv ikke din e-mail, når maskinen beder dig om det ! Der er "støvsugere" på nettet, som insamler e-mail-adresser og begraver folk i reklamer og uønskede mails.
/images/balloons/rnd-sml-lb.gif
/images/balloons/rnd-med-lb.gif
/images/balloons/rnd-lrg-lb.gif
/images/balloons/thg-sml-lb.gif
/images/balloons/thg-med-lb.gif
/images/balloons/thg-lrg-lb.gif
Skrevet af
Randi, d.
05-02-2012
Hej Henriette Godt spørgsmål. Måske er Gud hverken en mand eller en kvinde!? En ting er helt sikkert: Gud er større end vores kønsrolle-opfattelse. Men vi har brug for at definere Gud som noget, vi kan forstå. Da Gud er skaber af alt (handlekraftig) og elsker alle mennesker (kærlig) har man traditionelt kaldet Gud for "ham" fordi mange af os forstår billedet af en rar (gammel) mand. Dette billede kan imidlertid give problemer for børn, som aldrig har haft en rar far. Hvis Bibelen skulle skrives til myrer, tror jeg Gud ville være beskrevet som dronning, altså en "hun" fordi det billede passer ind i deres verden. Det vigtigste er, at Gud er en kærlig leder, som ønsker, at vi skal være gode ved hinanden. (i romanen "Hytten" er Gud bl.a. en kvinde)
Skrevet af
henriette, d.
02-02-2012
hej hvordan hved man at gud er en mand? gud kan ligesågodt være en kvinde
Skrevet af
Randi, d.
25-01-2010
Hej Tobias og Steffen. Hvis der er noget, man er rigtig bange for, er det en god ide' at bede til Gud. Psykologer ville sige, at bare det, at man får formuleret sin bekymring, er første skridt på vejen til at finde en løsning. Det er også på den måde, Gud arbejder! Men derudover skal I skynde jer at fortælle det, I har oplevet til en voksen, som I har tillid til. Børn kan ikke selv løse sådanne konflikter. Den voksne kan hjælpe jer med at kontakte Politiet, så I kan lave en anmeldelse af forløbet. Det gælder både hvis man oplever trusler om vold, som er strafbart, men også andre former for krænkelser. Vi har et godt og velfungerende Politi i Danmark. De er uddannede til at tage sig af den slags situationer. På www.politi.dk kan I finde den nærmeste politistation og læse mere om politiets arbejde. Jeg håber, at I får stoppet problemet.
Skrevet af
tobias og steffen, d.
22-01-2010
undskyl jeg mente os begge vad skal vi gøre hjælp os nu skynd dig
Skrevet af
tobias og steffen, d.
22-01-2010
kære hjælp mig der er en der vil dræbe mig om en uge med en gon hjælp vad skal jeg gøre vis jeg siger det til nogen så er der bare nogle andre der fanger mig og dræber mig vad skal jeg gøre
Skrevet af
Randi, d.
15-11-2009
Hej Christina, selvtak og velbekomme. Brug den spirende styrke til at finde ud af, havd der gør dig glad, og kom i gang med noget mere af det. Del dine bekymringer op i "kasser", og gør noget ved dem, der lader sig løse og forlig dig med dem, der ikke gør. Jeg vil stadig bede for dig og ønsker dig alt muligt godt. De varmeste knus fra Randi
Skrevet af
Christina , d.
13-11-2009
Mange tak. Tror lige jeg blev bekræftet at jeg bare må bide i det sure æble, og så få det bedste ud af det her år! (: - der er jo også kun godt og vel et halvt år tilbage. Det skal nok gå. Men vil stadig indrømme at jeg stadig er meget ked over det hele. Men takket værd det her, har jeg fået lidt styrke. Tak! - og det har også ret i det med at lave noget i min fritid som gør jeg mig. Det må jeg sørge for. Tak!
Skrevet af
Randi, d.
12-11-2009
Gør dine bekymringer til ØNSKER Gør dine ønsker til BØN Gør din bøn til HANDLING
Skrevet af
Randi, d.
12-11-2009
Hej Christina, det er kun dejligt at høre fra dig igen. Det hjælper tit at få ord på det, man tumler med. Du har ret i, at det kan være svært at dumpe ind midt i et skoleår på en ny skole. Men du har jo også allerede gode planer for næste år, kan jeg høre. Måske er det bedst at "overleve" som du skriver, og få det bedste ud af 10. kl. Men husk, at du har ret til nyde livet imens, så sørg for at lave noget i fritiden, som gør dig glad. Hvis du så beslutter dig for Sankt Annæ, har du god tid til at gå og glæde dig. Varme knus og hilsner fra Randi
Skrevet af
Christina, d.
11-11-2009
Hej (: Tusind tak for besvarelsen af mit brev. Det gjorde mig rigig glad. - Også fordi jeg har virkelig svært ved at tackle det hele, så det at være anonym og bare skrive om mine problemer, lettet alligevel mere end jeg havde troet. Det du skrev med at overveje at tage på efterskole, har jeg gået og tænkt over lige siden. Tror du virkelig godt at jeg kan nå det? det er jo noget andet at starte samtidig med de andre. Måske skal jeg bare "overleve" det her år, og så har jeg tænkt på at vælge Sankt Annæ. Det er jo et gymnasium fyldt med musik. Jeg syntes bare det hele virker lidt uoverskueligt lige nu. Jeg kan ikke rigtig finde mig selv i alt det her. - Undskyld hvis jeg skriver igen, men det fylder bare mere end jeg lige går rundt tror. Og mine problemer er jo sikkert ikke så slemme, i forhold til mange andre.
Skrevet af
Randi, d.
10-11-2009
Hej Christina, tak for dit brev. Du lyder til at være en rigtig sød og dejlig pige, som står midt i en masse skuffelse og frustration, der maser sig på. Så længe man står der, kan det være svært at overskud hverdagen og fremtiden. Her gælder det om, at få sat ord på de ting, man går og tumler med, og det har du jo allerede gjort. Jeg vil starte fra en ende af med efterskolen. Det lyder som om, at du kun har søgt et sted og så fået afslag. Det er måske lidt hurtigt at give op, især når det betyder så meget for dig. Måske har du været for flink til at presse mere på? Det, du skal overveje lige nu er, om du har mod på at springe ud i det, selvom det kun kan blive de sidste 7 måneder, du får med. De andre vil jo kende hinanden godt allerede, men det behøver ikke at være en ulempe. Hvis du stadig har brændende lyst til at komme af sted, er det nu/meget snart, at du skal spørge dine forældre igen. De ved jo ikke, hvordan du har det. På www.efterskole.dk kan man søge de steder, som har ledige pladser i 10. kl. i skoleåret 2009/10 og læse om deres holdninger og tilbud. Hvis det med efterskolen ikke bliver til noget lige nu, er et højskoleophold bagefter måske en mulighed. På www.folkehojskoler.dk kan du læse mere om deres tilbud. Du skirver også, at du har en søster, som er flyttet hjemmefra. Det efterlader et tomrum i hverdagen. Det er en af de ting, man ikke kan gøre noget ved, det hører med til familens udvikling. Men det er fordi, vi elsker nogen meget højt, at vi føler smerte, når vi skilles fra dem. Du skal vænne dig til, at du skal til at være aktiv for at komme i kontakt med din søster hvad enten det er et besøg, et ring eller en SMS/E-mail. Der sker ikke noget ved at fortælle din søster, at du savner hende, så ved hun, hvordan du har det. Du skriver videre, at du har et lavt selværd, og måske lider af en spiseforstyrrelse. Det er jeg rigtig ked af at høre, for det er meget svært at have det sådan. Alle mennesker er unikke og du har fået netop dine evner, for at du skal kunne bruge dem på det, du godt kan lide at lave. Det er meget vigtigt, at du får talt med en voksen om dette, helst en, du har tillid til, måske en tante, en moster eller en lærer. Hvis det er for svært, bør du ringe til børnetelefonen på tlf.nr. 116 111. Her kan de fortælle dig, hvad du kan gøre. I stedet for at stoppe med at spise, er det bedre at spise flere sunde ting, så din krop bliver fyldt med energi. Det er også vigtigt at finde en motionsform, man syntes er sjov eller hyggelig, og som man har en chance for at fortsætte med. Motion giver selværd (Yes, jeg gjorde det!). Jeg ved, at Gud hører dine bønner, måske er det derfor, at du fik frimodighed til at skrive her på siden. Jeg vil bede for dig og ønsker dig alt mulig lykke og held på din rejse gennem livet. Du er naturligvis velkommen til at skrive igen hvis du har spørgsmål eller kommentarer til det, jeg har skrevet. De varmeste knus og hilsner fra Randi
Skrevet af
Christina , d.
09-11-2009
Hej. Jeg er en pige på 16 år, som har en del problemer for tiden. Rigtig skulle jeg ha' været på efterskole dette år, men det kom jeg ikke fordi jeg blev skrevet for sent op. Derfor blev det 10. klasse. Hver eneste dag er jeg inderlig ulykkelig, fordi at komme på efterskole var min store drøm. Mine forældre ved ikke hvor dybt det sidder i mig. De sagde til mig at jeg helt sikkert kom på efterskole, men i sidste øjeblik blev drømmen knust. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg ville give, for at blive optaget. Udover det, er jeg også rigtig ked af det, fordi min søster lige er flyttet hjemmefra. Det hele er anderledes. - Og især her op til jul. Alle de traditioner som var en del af julen, og som betød meget for mig, bliver lavet helt om. De er der dog stadig, men der mangler noget. Jeg elsker min søster rigtig højt, og savner hende ufatteligt meget... Samtidig har jeg også utrolig lavt selvværd. Jeg tror jeg har en spiseforstyrelse, men er ikke helt sikker. Jeg har lovet mig selv at jeg ikke vil spise noget, for jeg syntes ikke jeg er pæn nok, og vil gerne tabe mig. Jeg føler bare det hele ramler for mig lige nu. Jeg kan ikke finde mig selv, og prøver at være stærk, men det er virkelig svært. Derfor har jeg gået og tænkt over det hele, i et nyt perspektiv. Måske var der en grund til at jeg ikke kom på efterskole? måske finder eller opdager jeg noget i løbet af dette her år, som er meningen til det. Forstår bare ikke hvorfor Gud ikke hører på mig og mine bønner, jeg kunne godt bruge en skulderklap, eller bare en tanke fra Gud. Selvom jeg med sikkerhed ved at han holder øje med mig, og vil mig det bedste. Sometider er det bare svært at blive klog igennem Gud .
Skrevet af
Randi Hovgård, d.
12-09-2009
Man siger, at Gud er tre-enig, fordi Gud optræder som 1) den almægtige skaber af alting, 2) som Guds søn = Jesus og 3) som Helligånd, det vil (lidt forenklet) sige de tanker Gud sender til os.
Skrevet af
Randi Hovgård, d.
12-09-2009
Eks: Hvad betyder det, at Gud er tre-enig?
|
|
 |
|
|
|